En ramme for medansvar

At få mennesker til at behandle andre med større omtanke er den vigtigste opgave.

Hvordan vi træffer beslutninger som respekterer fortid og fremtid, og som i overensstemmelse med den nutid vi dybest set tror på.

Jeg har dygtiggjort mig indenfor arbejdsmiljø, ledelse og DE&I, i mange forskellige miljøer.

Det centrale element i mit arbejde er medansvar. Hvordan vi finder ud af hvilken hjælp andre har brug for, og om vi er i stand til at give den. Alle kan ikke hjælpe alle. Alle har ikke brug for hjælp.

Jeg tror på, at kultur primært formes af gruppers legitimeringer af adfærd. Det er jeg ikke ene om. Det kræver koncentreret mod og en ærlig vurdering af kræfter før kulturændringer bliver forsvarlige.

Og jeg tror på kraften og energien i aktivisme, og kender til udbrændthedens forbindelse til forandring.

På samme måde som fisk næppe tænker over deres eksistens før de ligger på vand, så har vi mennesker også en tendens til at opfatte vores systemer og fortællinger som naturgivne og urokkelige. Indtil chancen for medansvar byder sig i mere gunstige rammer.

DE&I er mere end kvoter og identitetspolitik. Det er en grundlæggende indsigt i systemforståelser og gruppedynamikker. Det er fremtidssikring og forretningsudvikling.

Disse ting kan jeg hjælpe med - og jeg kan gøre det i en uortodoks ramme. Jeg kalder det en ramme for medansvar.